Elregningen kan ligne en lang liste af tariffer, abonnementer og afgifter. Men når du først ved, hvad linjerne dækker over, er den faktisk ret logisk.
I denne guide går vi elregningen igennem linje for linje. Du får at vide, hvem der får pengene, hvilke dele der er ens for alle, og hvilke dele du selv kan gøre noget ved. Det gør det meget lettere at se, om din aftale stadig er god.
Sådan er elregningen bygget op
Du får én samlet regning fra dit elselskab, men pengene går til flere forskellige modtagere. Elregningen kan deles op i tre dele:
- Elselskabets del: selve strømmen, elselskabets tillæg og et eventuelt abonnement. Det er den eneste del, du kan påvirke ved at skifte selskab.
- Transport af strømmen: betaling til dit lokale netselskab og til Energinet, som driver det overordnede elnet. Den del er den samme, uanset hvilket elselskab du har.
- Afgifter og moms: elafgift til staten og 25 % moms af det hele.
Elselskabet opkræver alle tre dele og sender pengene videre til netselskab, Energinet og staten. Derfor står det hele på én regning – også selvom elselskabet kun selv får en mindre del af beløbet.
Linje for linje – hvad betyder hver post?
Navnene på linjerne varierer lidt fra selskab til selskab, men indholdet er det samme. Her er de poster, du typisk finder på din elregning.
Elforbrug eller spotpris
Det er prisen på selve strømmen. Har du en variabel aftale, afregnes den efter spotprisen time for time. Har du en fast pris, står der en fast pris pr. kWh. Linjen viser typisk dit forbrug i kWh ganget med prisen. Læs mere om hvad spotpris er.
Tillæg eller elselskabets avance
Oven i spotprisen lægger elselskabet et tillæg pr. kWh. Det kan også hedde “profil”, “handelstillæg” eller “grønt tillæg”. Det er elselskabets indtjening, og det er her, prisforskellen mellem selskaberne ofte er størst.
Abonnement hos elselskabet
Mange elselskaber tager et fast beløb hver måned, uanset hvor meget strøm du bruger. Nogle selskaber har intet abonnement, men har et højere tillæg – så se altid på begge dele samlet.
Nettarif (transport)
Nettariffen betaler du til dit lokale netselskab, fx Radius, N1, Cerius eller Konstant. Den dækker transport af strømmen gennem ledningerne i dit område. Nettariffen skifter efter tidspunkt og årstid og er højest mellem kl. 17 og 21 i vinterhalvåret.
Netabonnement
Et fast årligt beløb til netselskabet, typisk 400–550 kr. om året. Det betales for at have en tilsluttet elmåler, uanset forbrug.
Energinets tariffer
Energinet driver det overordnede elnet. Du betaler en nettarif og en systemtarif pr. kWh – i 2026 i alt 11,5 øre pr. kWh ekskl. moms. De er ens for alle forbrugere i Danmark.
Elafgift
Elafgiften går til staten. I 2026 og 2027 er den sænket til 0,8 øre pr. kWh ekskl. moms, så den fylder stort set ingenting på regningen lige nu. Læs mere om elafgift i 2026.
Moms
Til sidst lægges 25 % moms på alle poster. Nogle regninger viser priserne ekskl. moms og lægger momsen på til sidst, andre viser alt inkl. moms.
Aconto, årsopgørelse og målerdata
Ud over selve priserne står der også en række oplysninger om, hvordan du afregnes.
Aconto eller faktisk forbrug
Nogle elselskaber afregner dit faktiske forbrug hver måned. Andre opkræver et fast acontobeløb, som er et skøn over dit forbrug. Ved aconto får du en opgørelse bagefter, hvor du enten får penge tilbage eller skal betale ekstra. Læs mere om, hvad aconto betyder.
Afregningsperiode
Regningen viser, hvilken periode den dækker. Bemærk, at du ofte betaler for strøm, du allerede har brugt. En høj regning i januar dækker derfor typisk december, hvor både forbrug og priser er høje.
Målepunkt-ID og forbrug
Dit målepunkt-ID er et 18-cifret nummer, der identificerer din elmåler. Det skal du bruge, hvis du skifter elselskab. Regningen viser også dit forbrug i perioden i kWh. Vil du se dit forbrug time for time, kan du logge ind på Eloverblik.dk med MitID.
Hvorfor er regningen højere end normalt?
Der kan være flere grunde: højere spotpriser, vintertariffer, et større forbrug eller en efterregulering af aconto. Vi har samlet de typiske årsager i guiden om, hvorfor din elregning stiger.
Sådan tjekker du, om du betaler for meget
De fleste poster på elregningen er ens for alle i dit område. Nettarif, Energinets tariffer, elafgift og moms kan du ikke gøre noget ved. Det er elselskabets del, der afgør, om din aftale er god eller dyr.
Find din seneste elregning frem, og tjek disse tre ting:
- Tillægget pr. kWh: Find linjen med elselskabets tillæg. Jo lavere, jo bedre – det betaler du på hver eneste kWh.
- Abonnementet: Hvor meget betaler du om måneden til elselskabet? Gang det med 12 for at se årsprisen.
- Aftaletypen: Har du en fast pris, så tjek hvornår den udløber, og om den stadig er konkurrencedygtig. Læs mere om fast eller variabel elpris.
Sammenlign derefter med, hvad andre selskaber tilbyder. Du kan se, hvilke selskaber der ligger lavest lige nu, i vores oversigt over de billigste elselskaber.
Få 3 tilbud på billig strøm – gratis og uforpligtende. Udfyld formularen, så kontakter op til tre elselskaber dig med deres bedste tilbud. Sammenlign elpriser her.
Spørgsmål & svar
Elselskabet opkræver hele beløbet og sender pengene videre til netselskab, Energinet og staten. Derfor samles det hele på én regning.
Du kan påvirke elselskabets tillæg og abonnement ved at vælge et andet elselskab. Du kan også påvirke, hvor meget og hvornår du bruger strøm.
Nettariffen går til dit netselskab og betaler for transport af strømmen. Den er ens, uanset elselskab. Tillægget er elselskabets egen indtjening og varierer fra selskab til selskab.
Det står på din elregning og på Eloverblik.dk. Det er et 18-cifret nummer, som du skal bruge, hvis du skifter elselskab.
Om vinteren bruger de fleste mere strøm, spotprisen er ofte højere, og nettariffen er højere fra oktober til marts. Det trækker regningen op.
