På din elregning står der en linje, der hedder nettarif. Den kan udgøre en stor del af prisen pr. kWh – især om vinteren og om aftenen. Alligevel ved mange ikke, hvad den dækker over, eller hvorfor den skifter hen over døgnet.
I denne guide forklarer vi, hvad nettariffen er, hvem der får pengene, hvad den koster i 2026, og hvordan du kan betale mindre.
Hvad er nettarif?
Nettariffen er den pris, du betaler for at få strømmen transporteret gennem elnettet hjem til din bolig. Den går til dit lokale netselskab, som ejer og vedligeholder ledninger, kabler og transformerstationer i dit område.
Nettariffen betales pr. kWh, du bruger. Dertil kommer et fast årligt netabonnement, som du betaler, uanset hvor meget strøm du bruger.
Netselskab og elselskab er ikke det samme
Mange blander de to sammen, men de har hver sin rolle:
- Elselskabet sælger dig selve strømmen. Det kan du frit vælge og skifte.
- Netselskabet transporterer strømmen hjem til dig. Det kan du ikke vælge – det afhænger af, hvor du bor.
Eksempler på netselskaber er Radius på Sjælland, N1 i store dele af Jylland, Cerius og Konstant. Du kan se dit netselskab på din elregning.
Selvom netselskabet ikke er dit elselskab, er det elselskabet, der opkræver nettariffen på din regning og sender pengene videre. Derfor står det hele på én regning. Nettariffen er også en af grundene til, at elregningen kan stige om vinteren.
Hvad betyder “nettarif C”?
På nogle elregninger står der “nettarif C”. C henviser til, at du er tilsluttet det lokale lavspændingsnet, som de fleste husstande er. Virksomheder med et stort forbrug kan være tilsluttet højere spændingsniveauer og betaler andre tariffer.
Hvorfor varierer nettariffen?
Nettariffen er ikke den samme hele døgnet. Den afhænger af, hvor belastet elnettet er. Jo flere der bruger strøm på samme tid, jo dyrere er det at transportere den. Det skal få forbruget flyttet væk fra de travleste timer, så elnettet ikke skal udbygges unødigt.
Tre tidsperioder
De fleste netselskaber deler døgnet op i tre perioder:
- Lavlast (kl. 00–06): få bruger strøm, og tariffen er lavest.
- Højlast (kl. 06–17 og 21–24): almindeligt forbrug i dagtimerne og sen aften.
- Spidslast (kl. 17–21): mange laver mad, vasker tøj og lader elbil. Her er tariffen højest.
Sommer og vinter
Om vinteren, fra oktober til marts, er nettariffen højere end om sommeren, fordi vi bruger mere strøm til lys og varme. Især spidslasttariffen stiger markant.
Eksempler på nettariffer i vinteren 2026/27
Hos Radius (bl.a. Sjælland) koster nettariffen i vinterhalvåret inkl. moms:
- Lavlast: 13,27 øre pr. kWh
- Højlast: 39,82 øre pr. kWh
- Spidslast: 119,45 øre pr. kWh
Hos N1 (store dele af Jylland) koster den i vinterhalvåret inkl. moms:
- Lavlast: 10,98 øre pr. kWh
- Højlast: 32,95 øre pr. kWh
- Spidslast: 98,84 øre pr. kWh
Om sommeren ligger N1’s spidslasttarif til sammenligning på 42,83 øre pr. kWh. Det viser, hvor meget årstiden betyder. I vinterens spidslast kan nettariffen alene koste omkring 1 kr. pr. kWh – og dermed være dyrere end selve strømmen. Læs også, hvorfor strøm er billigere om natten.
Energinets tariffer og netabonnement
Ud over dit lokale netselskab betaler du også til Energinet, som ejer og driver det overordnede elnet i Danmark. Energinet sørger for at transportere strømmen over lange afstande og for at holde elsystemet i balance.
I 2026 betaler du til Energinet:
- Nettarif: 4,3 øre pr. kWh ekskl. moms
- Systemtarif: 7,2 øre pr. kWh ekskl. moms
Tilsammen er det 11,5 øre pr. kWh ekskl. moms. Energinets tariffer er de samme, uanset hvor i landet du bor, og hvilket tidspunkt du bruger strømmen på.
Netabonnementet
Oven i tarifferne betaler du et fast netabonnement til dit lokale netselskab. Hos N1 er det 422 kr. om året. Abonnementet dækker blandt andet din elmåler og tilslutningen til nettet og betales, uanset hvor meget strøm du bruger.
Sådan betaler du mindre i nettarif
Du kan ikke vælge netselskab, og du kan ikke forhandle om tariffen. Men du kan vælge, hvornår du bruger strømmen. Det er den eneste måde at betale mindre i nettarif på.
- Undgå kl. 17–21, især om vinteren. Det er her, tariffen er højest.
- Brug udskudt start. Start vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler om natten.
- Lad elbilen om natten. Elbilen er ofte husstandens største forbrug, og tidspunktet betyder meget. Se, hvordan du finder den bedste aftale til elbil.
- Hold øje med timepriserne. Spotprisen og nettariffen følger ofte samme mønster. Du kan se elpriserne time for time.
Elselskabets del kan du gøre noget ved
Nettariffen er den samme, uanset hvilket elselskab du har. Det er elselskabets tillæg og abonnement, der adskiller aftalerne. Vil du sænke regningen yderligere, er det derfor her, du skal kigge. Se, hvilke elselskaber der er billigst lige nu.
Få 3 tilbud på billig strøm – gratis og uforpligtende. Udfyld formularen, så kontakter op til tre elselskaber dig med deres bedste tilbud. Sammenlign elpriser her.
Spørgsmål & svar
Hvad er nettarif?
Nettarif er prisen for at få strømmen transporteret gennem elnettet hjem til dig. Den betales pr. kWh og går til dit lokale netselskab.
Hvorfor er nettariffen højest mellem kl. 17 og 21?
Fordi elnettet er mest belastet i de timer. Den høje tarif skal få forbruget flyttet til andre tidspunkter.
Kan jeg selv vælge netselskab?
Nej. Netselskabet afhænger af, hvor du bor. Du kan til gengæld frit vælge elselskab.
Er nettariffen den samme hos alle elselskaber?
Ja. Nettariffen fastsættes af netselskabet og er den samme, uanset hvilket elselskab du har.
Hvad er forskellen på nettarif og systemtarif?
Nettariffen på din regning dækker typisk transport i både det lokale net og Energinets overordnede net. Systemtariffen betales til Energinet for at holde elsystemet i balance.
